Life

10 års dag med kæresteweekend

februar 17, 2019

10 år er gået. Det både lyder og føles helt surrealistisk. Mest fordi vi altid bare har taget en dag ad gangen! Men altså, 20. januar var det præcis 10 år siden, at vi blev kærester. Det skulle selvfølgelig fejres – og det blev det. Vi arrangerede en hyggelig ‘kæresteweekend’ med lækker middag, hotel overnatning (2 km fra vores hjem på Østerbro), brunch, museumstur og café hygge.

SP34

Aftens første stop var Hotel SP34, et hyggeligt designhotel der både omfavner nordisk minimalisme på værelserne, men kombinerer det med rå industrielle – nærmeste New Yorker agtige – gange. Vi satte vores baggage af og gik direkte ned til deres ‘Wine Hour’ fra 17 – 18, hvor SP34 giver et glas vin (eller to) på husets regning. Dejligt koncept med god vin – og så ved man bare, at resten af aftenen bliver god!

Basso

Aftenens gastro oplevelse blev serveret på Basso. En super hyggelig italiensk restaurant beliggende på Dronningens Tværgade. Vi gennemgik en 10 retters social dining tasting menu (og en flaske vin). Og udover at maden var lige i øjet, så skal der lyde en generel stor applaus for social dining! Konceptet består i, at du selv skal tage maden fra diverse fade over på egen tallerken. En ting er at du måske ikke får den mest Insta-friendly tallerken selv – og er man lidt tilbageholden i større selskaber, ja så er det måske heller ikke lige din kop te. Men det fantastiske er, at du får snakket med folk imens. Der bliver skabt nogle fysiske interaktioner og måltidet fortærres ikke lige så hurtigt, som ved portionsanretninger!

Dette resulterede i, at vores date night måtte springe et skridt over (movie night i hotellets biograf), fordi vi simpelthen brugte ‘for lang tid’ på at sidde og nyde vores romantiske hyggesnak på Basso.

Herefter gik turen tilbage på hotellet.

Brunch

Selvom det var hårdt, så blev vi nød til at rubbe neglene og komme op. En ting var, at vi skulle cheke ud, noget andet var at en helt fantastisk morgenmadsbuffet ventede os – og den lukkede altså kl. 11!

I hotellets stue og kælder etage finder man restauranten Vækst. Her serveres morgenmadsbuffetten – og ligesom både hotellet og Væksts i aftentimerne, så er standarden tårnhøj! Buffetten tager for såvidt muligt udgangspunkt i økologiske og danske råvarer. Du finder ikke rør-æg og bacon, tilgengæld er der lækker rabarberkompot og skyrblandinger. Meget nordisk og ekstremt velsmagende!

Hele Væksts identitet cirkulerer rundt om drivhuset. Og det er også den følelse, du har af at sidde derinde. Nedgangen fra stueetagen til kælderen foregår nemlig igennem et drivhus. Resten af restauranten er omgivet af planter og potter. Vækst skriver selv, at de vil skabe et atmosfære, hvori den danske sommeraften aldrig ender.

Glyptoteket

Det smukke Carlsberg Glyptotek. Jeg er fan, Astrid måske knapt så meget. Det kommer sig mest af alt af, at jeg er meget stor beundrer af old græsk og romersk kultur, hvoraf Glyptoteket rummer en stor samling af buster og skulpturer.

Uagtet, så var det en utrolig hyggelig stund, hvor vi også kunne sidde og nyde hinandens selskab i den store palmehave. Ja, og så er det jo også bare en UALMINDELIG taknemmelig location, når det drejer sig om foto! Så ja, kameraet kom frem. 

Og helt ærligt, hvem ville godt have sådan en lille amor-basse stående hjemme i stuen? Det har vi i hvert store diskussioner om herhjemme. 

En glædelig overraskelse

Efter vores tur på Glyptoteket røg vi en tur på en lokal kaffebar for at lave lidt Bryllupsplanlægning. Den lille gule kaffebar, som den så fint heddder. Nå men, vi lagde på stories et billede op af, at vi sad her på vores 10 års dag og fejrede os selv med en kop kaffe/chai og planlagde vores kommende bryllup. Lidt tid efter kom en sød servitrice op med to glas champagne. Det viste sig, at kaffebarens ejer havde spottet vores story og altså synes, at vi havde fortjent et glas at fejre det på! Så han havde ringet sit personale op og bad dem om at servere et par glas champagne! En super sød gestus der var total uventet. Af hjertet tak, Den lille gule kaffebar. 

Efter et par timers hygge og bryllupsplanlægning, ja så smuttede vi hjem til vores to pelsede kræ ❤️

Kærligst

Jon

1 Comment

  • Reply Trend Talk: Jordfarver, tailored og løse silhouetter - Two Like One maj 22, 2019 at 07:40

    […] Læs også: 10 års dag med kæresteweekend […]

  • Leave a Reply